Forebyggelse eller brandslukning?

//Forebyggelse eller brandslukning?

Forebyggelse eller brandslukning?

For os er forebyggelse ligesom at børste tænder – man venter ikke, til man har fået et hul…

Det er ingen hemmelighed, at vi foretrækker at forebygge, når det kommer til HR Personalejura. med forebyggelse mener vi kort og godt, Kend jer selv, Kend reglerne og Ryd op. Her kommer 6 gode grunde til, at forebyggelse er en fordel.

 

  • Fordi det kan betale sig økonomisk. Vi ved, at forebyggelse er en investering i jer og jeres virksomhed. Det koster både tid og penge, men det kan virkelig godt betale sig. En af grundstenene i forebyggelse er, at få styr på den grundlæggende personalejura, så der ikke bliver begået dyre fodfejl. En enkel usaglig opsigelse kan koste op til 3 måneders løn i godtgørelse plus det løse. Disse kan undgås ved at forebygge. Det betyder ikke, at I ikke skal opsige, men at I skal vide hvordan og hvornår.

 

  • Fordi det giver jer mulighed for at udarbejde en HR Personalejuridisk strategi, som virker for lige præcis jer. Rigtig mange virksomheder har f.eks. en personalehåndbog spækket med gode intentioner, værdier, og retningslinjer, men peger de alle i samme retning, og bliver de anvendt i den travle hverdag? Hvis ikke, er det bare spild af papir og tid.

 

  • Fordi I får ryddet ud i alt det, som ikke virker, og som bare fungerer som støj. Der er mange som bruger udtrykket; ”det plejer vi” men virker plejer til jeres fordel, der hvor I som virksomhed er lige nu?

 

  • Fordi det optimerer de HR personalejuridiske ressourcer. Det giver sig selv, at ligger der en klar strategi som følges i alle tilfælde, så bruges der mindre tid og færre penge på hver enkelt sag, og det vil være lettere for de daglige ledere at manøvrere rundt i regler og retningslinjer, hvilket igen sparer tid mm.

 

  • Fordi det skaber gennemsigtighed og lighed. Hvis ledelsen og alle ledere med medarbejderansvar arbejder ud fra en fælles og ensrettet strategi.

 

  • Fordi det skaber tryghed for medarbejderne. Gennemsigtighed skaber altid tryghed også selvom alle ikke er enige i reglerne og retningslinjerne. Mange undervurderer, hvor meget tryghed i dagligdagen betyder for den enkelte medarbejder.
By | 2019-05-28T07:54:54+00:00 maj 28th, 2019|HR Jura|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment