Om os 2019-10-03T04:18:40+00:00

LEE & RUSKOV

Vi er begge Cand. Merc. Jur., og vi er specialister i personalejuridisk strategi. Vi har tilsammen mere end 20 års erfaring indenfor rådgivning om personalejura. Vi har begge brugt meget tid på videreuddannelse, efter vi blev færdige. Vi har således sørget for løbende at opdatere vores viden og forbedre den.

Vi tænker i optimering, effektivisering og simplificering og altid med udgangspunkt i personalejura. Vi elsker at arbejde med mennesker ud fra et strategisk perspektiv. Vi er ambitiøse og målrettede, men vi går aldrig på kompromis med vores personlige overbevisninger. Et princip er aldrig vigtigere end det enkelte individ.

Vi tror på, at alt skal ses som en del af en større helhed, og at alt kan gøres mere optimalt og mere simpelt.

Vi ser hele mennesket, og vi tror på, at alle medarbejdere har noget positivt at bidrage med, og at alle gerne vil bidrage positivt. Vi ser personalejura som et middel til at binde mennesker sammen og skabe tryghed i en travl hverdag i dagens virksomheder.

Vi tror på, at glade og tilfredse medarbejdere er nøglen til en god og effektiv arbejdsplads.

Mette Ruskov

Personalejuridisk rådgiver

Min tilgang til projekter er altid meget ”hands on”. Jeg trives som tovholder og sørger altid for, at der ikke er nogen løse ender.

Jeg elsker at arbejde med mennesker og videregive min viden via rådgivning, personlig sparring og undervisning.

Jeg har et positivt menneskesyn og er god til at møde mennesker der, hvor de er.

Louise Lee Nielsen

Personalejuridisk rådgiver

Jeg tænker strategisk og ser optimerings- og simplificeringsmuligheder i enhver situation. Jeg er løsningsorienteret og elsker at arbejde med analyse- og implementeringsmodeller.

Jeg formår i mit arbejde at anskue situationer fra alle vinkler og overser derfor intet.

Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Vi afsætter 10% af vores overskud til velgørende formål

Lee og Ruskov ønsker at medvirke til at skabe en bedre verden. En del af dette ønske er, at vi vil skabe bedre arbejdspladser og dermed gladere mennesker, da vi mener, at glade og tilfredse mennesker altid bidrager med mere næstekærlighed end ulykkelige mennesker i underskud.

Stærke Rødder handler om at skabe de bedste forudsætninger for vores børn og unge i udsatte familier. Det mener vi gøres ved, at hele familien løftes via rådgivning, hjælp, sparring, mentoring og økonomisk støtte.

Vi ønsker at skabe en lysere fremtid for de børn og unge, der kæmper med basale ting i deres hverdag. Vi committer os til denne sag ved at afsætte 10 % af vores årlige overskud til dette formål. Vi tror på, at en bedre verden begynder med et barn og en familie, hvilket vi gerne vil vise verden.